Bæredygtighed og langsigtet udvikling i centrum for Brødrene Dahls lagerautomation

Kundcase: Veröffentlicht am in Wholesale

“Making the world a better home” – det er mottoet hos Danmarks største VVS-grossist, Brødrene Dahl, og de øvrige virksomheder i den internationale koncern Saint Gobain. Mottoet lever Brødrene Dahl op til gennem effektive leverancer til installatører og egne butikker over hele Danmark, men også i et større perspektiv gennem store ambitioner om bæredygtig logistik og reduktion af sin CO2-udledning. Automatiseringen af hovedlageret i Randers bidrager til begge dele. Det er en løsning, hvor blå plastkasser og et både tæt og langvarigt samarbejde med automatiseringseksperter fra KNAPP har været nogle af nøglerne til bæredygtig succes.

“Logistik er rygraden i vores virksomhed og udgør en stor del af den service, som vi tilbyder vores kunder. Udfordringen er at sikre et højt serviceniveau, holde omkostningerne nede og have en høj kvalitet i leverancerne på samme tid. Det er vores incitament til at investere i lagerautomatisering.”

Lasse Halliday Logistikdirektör
Lasse Halliday
Logistikdirektør

LOGSTAR – fra manuel håndtering til effektiv automatisering

Samarbejdet mellem Brødrene Dahl og KNAPP går helt tilbage til 2013. Da blev LOGSTAR opført – en ny bygning med et automatiseret shuttlelager til småpluk som en udvidelse af virksomhedens hovedlager i Randers.

Den 110 meter lange og 20 meter høje lagerbygning har et grundareal på størrelse med en fodboldbane. Hjertet af løsningen er en OSR Shuttle™ Evo med 100.000 m3 lagerplads og 136 shuttles. Herfra ekspederes dagligt 1.700 forsendelser til installatører og egne butikker i hele Danmark.

Formålet med løsningen fra KNAPP var at spare omkostninger, øge produktiviteten og styrke kvaliteten hele vejen fra ordremodtagelse til palletering. Men også at øge de ansattes sikkerhed og reducere tunge løft. Desuden er automatiseringen strategisk vigtig for Brødrene Dahls forretningsudvikling. For at imødekomme efterspørgslen er der kommet nye produktkategorier til, og sortimentet er øget med over 10.000 varenumre. Dermed er kompleksiteten i lagerstyringen også blevet større.

Evo shuttle automatiskt lager

Før LOGSTAR var vores lagerhåndtering fuldstændig manuel. Med automatiseringen øgede vi straks vores kapacitet med 20 %, og siden dengang er den øget endnu mere. Samtidig faldt fejlraten fra 2,5 promille til 1,0 promille. På den måde har LOGSTAR gjort det muligt at udvide vores sortiment og dermed tilbyde vores kunder et forbedret udbud. Vi kan have mange flere varenumre på lager nu.
Lasse Halliday, logistikdirektør

Gennem årene er løsningen blevet udbygget, og den seneste tilføjelse kom i 2023, da de fem manuelle Pick-it-Easy-stationer blev suppleret med en Pick-it-Easy-plukrobot. I dag håndterer robotten dagligt ca. 7.000 forskellige produkter og ekspederer op til 1.100 ordrelinjer om dagen. Udbygningerne foregår løbende og i tæt samarbejde med KNAPP for at øge plukrobottens kapacitet yderligere.

Pick-it-Easy plockrobot
Varemodtagelse
Når varerne er ankommet, fordeles de på otte modtagestationer i stueetagen og pakkes ud i lagerkasser. Kasserne sendes ind i OSR Shuttle™ Evo og lagres, indtil en ordre på det respektive varenummer kommer ind.
Ordreforberedelse
For hver ordre forberedes emballagen i form af en stor papkasse, en lille papkasse eller en blå plastkasse. Emballagen mærkes derefter og sendes videre til plukning.
Plukning
Kasserne transporteres til øverste etage, hvor varerne plukkes ved en af fem manuelle stationer eller Pick-it-Easy-robotten. Ordrer kan også blive plukket delvist af robotten for derefter at blive færdiggjort manuelt. Den manuelle plukning foregår ved hjælp af Pick-to-Light.
Mellemlagring
Efter fuldført plukning sendes emballagen tilbage ind i OSR for mellemlagring før forsendelse.
Forsegling
Før forsendelse transporteres de færdigpakkede papkasser og blå plastkasser til stueetagen, hvor papkasserne passerer en forseglingsmaskine, der sætter låg på dem. De blå kasser lukkes allerede ved plukningen, men nu bliver der sat et forseglende bånd på. Derefter mærkes emballagen til forsendelse og transporteres videre til palleteringsrobotten.
Palletering
Palleteringsrobotten har seks transportbånd, to til små papkasser, to til store papkasser og to til blå plastkasser. Når pallen pakkes, fordeler robotten kolli, så de blå plastkasser placeres i bunden af hver palle med papkasser ovenpå. Desuden anbringes genopfyldningsordrer til egne butikker nederst og ordrer direkte til kunder øverst. Når en palle pakket færdig, sendes den videre til automatisk strækfilmning.
Forsendelse
Pallen hentes derefter af en AGV, som anbringer den i den rette af destinationsterminalens baner.

Høje ambitioner om bæredygtighed

Brødrene Dahl har en langsigtet ambition om at være helt klimaneutrale i 2050, og der tages allerede nu mange skridt overalt i virksomheden for at reducere CO2-udledning. At overgå til fossilfri transport er naturligvis et vigtigt fokus, men også inden for lagerhåndtering kan der gøres meget for at reducere udledning. Bevægelsesstyret LED-belysning og 2.300 m2 solpaneler på taget er et par af eksemplerne. Også i selve automationsløsningen er bæredygtighed tænkt ind. Shuttles i OSR Shuttle™ Evo har således et elforbrug på kun en tiendedel af et traditionelt smådelslager.

Blå plastkasser erstatter papkasser

I 2022 påbegyndte virksomheden bæredygtighedsprojektet Blue Tote Project. Som et alternativ til de klassiske papkasser indførte man forsendelser i blå plastkasser, som sendes ud til kunder og kommer retur til lageret igen, hvor de så bliver genbrugt. Det betyder lavere emballageomkostninger for Brødrene Dahl, mindre håndtering af tomme papkasser for kunderne og reduceret CO2-udledning til miljøet. Altså et win-win-win.

Fokus på bæredygtighed er en udvikling i hele samfundet, og der stilles højere krav til virksomheder om at tilbyde bæredygtige løsninger til deres kunder. Samtidig drives vi af vores egne høje ambitioner om bæredygtighed, og Blue Tote-projektet er et stort skridt ad den vej. I stedet for papkasser, der bare bliver smidt ud efter brug, kan vores blå kasser genbruges mere end hundrede gange. Det er vores måde at gå imod brug-og-smid-væk-kulturen.
Mathias Elkjær Nielsen, projektleder

For at kunne håndtere den nye emballage blev automationsløsningen udviklet og tilpasset i samarbejde med KNAPP. De blå plastkasser spiller i dag godt sammen med både Pick-It-Easy-robotten og – efter nogle justeringer og tilføjelse af ekstra transportbånd – også palleteringsrobotten.

De blå plastkasser fungerer godt i vores automationsløsning. Faktisk på nogle måder endnu bedre end papkasserne. De fungerer blandt andet bedre i vores shuttles, fordi plastkasserne er tungere i sig selv. Og palleteringsrobotten placerer de blå kasser nederst på pallerne, hvor de udgør en stabil base for transporten.
Mathias Elkjær Nielsen, projektleder

Blue totes projekt hos Broderne Dahl Randers automatiska lager

Siden oktober 2022 er alle genopfyldningsordrer til grossistens egne butikker blevet leveret i blå plastkasser i stedet for papkasser, men også ved forsendelser direkte til kunden er det muligt at vælge genanvendelige plastkasser til sine leverancer. Der leveres indtil videre kun til kundernes værkstedsadresse, men planen er at tilbyde konceptet også ved direkte leverancer til større projekter, hvor der er mulighed for at skabe en solid returstrøm. Siden projektets start er 250.000 blå kasser blevet sendt ud af LOGSTAR, og forbruget af papemballage er faldet med 40 %, så indtil videre har det nye system resulteret i et reduceret CO2-udledning på 160 tons.

Hos KNAPP fik vi en løsning, der tager hånd om mange dele af vores flow indenfor én og samme teknologi. Det var vigtigt for vores valg af leverandør. Det er også trygt med en erfaren partner, der ved, hvad de taler om. I fremtiden vil vi fortsætte med at udvikle løsningen og udbygge vores brug af robotter, for eksempel i varemodtagelsen her på LOGSTAR. Hvis det kræves, har vi mulighed for at udvide vores eksisterende OSR Shuttle™ med endnu mere lagerkapacitet. Og endnu et udviklingsområde ville være at automatisere andre dele af lageret her i Randers.

Lasse Halliday Logistikdirektör
Lasse Halliday
Logistikdirektør

Automationsløsningen kort fortalt

  • 8 dekanteringsstationer
  • EVO shuttle med 136 shuttles
  • Kasseopretter og kasseforsegler
  • 5 Pick-it-Easy plukkestationer
  • 1 Pick-it-Easy robot
  • 1 palleteringsrobot
  • Strækfilmsmaskine
  • Ivii photo station

Broderne Dahl logo

Brødrene Dahl blev grundlagt i 1867 i Danmark af brødrene Niels Peter Smith Dahl og William Sophus Dahl. Siden 2004 har Dahl-koncernen været en del af den franske virksomhedsgruppe Saint-Gobain. Brødrene Dahl Danmark er i dag landets største grossist inden for blandt andet VVS – med 900 ansatte og 40.000 varenumre fra over 700 leverandører. 25 % af salget foregår via grossistens 53 egne butikker, mens 60 % leveres hos kunden, og 15 % afsendes direkte fra leverandøren.

Anlægget kort fortalt

  • Anlæg: Smådelslageret LOGSTAR i Randers (Danmark)
  • Gulvareal: 8.500 m2
  • Lagerplads: 100.000 m3
  • Antal artikler i Logstar: 28.000
  • Produktivitet: 11.000 ordrelinjer om dagen